Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i folkekirken, skal du kontakte sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor du ønsker dåben skal finde sted. Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb. Du aftaler med præsten hvor og hvornår det ville passe både kirken og dig. Dåb finder normalt sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse.

Inden dåben har man en samtale med den præst, der skal døbe barnet. Præsten gennemgår dåbsritualet og dåbens betydning sammen med dåbsforældrene og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens betydning.

Ved barnedåb skal barnets navn samt navn og adresse på mindst tre og højst fem faddere (inkl. evt. gudmor/far) afleveres til sognepræsten eller kirkekontoret. Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at der sker barnets forældre noget, før barnet bliver voksent.

Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar. Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner. Fadderne har ingen juridisk ret eller pligt til at tage sig af det forældreløse barn og evt. adoptere.

Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives. I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet. Hvis barnet er i akut livsfare, kan dåben foretages som nøddåb af en af de tilstedeværende.

Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt. Forud for voksendåb går en oplæring i kristendom hos præsten.

Er man døbt én gang, kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke hvis dåben er foregået i et kristent kirkesamfund uden for folkekirken.