|
Ny præst i Haslund og Ølst Sogne Anne Hanson ordineres som præst ved en gudstjeneste i Århus Domkirke tirsdag den 23. august kl. 19.00 og indsættes af provst Hanne Hjørlund i embedet som sognepræst ved vore kirker søndag den 4. september kl. 9.00 i Ølst Kirke og kl. 10.30 i Haslund Kirke Gudstjenestetiderne for det kommende kvartal vil muligvis blive ændret. Der vil blive annonceret i dagspressen samt på vores hjemmeside herom – www.haslund-olst-kirke.dk Stillingen, som er en fuldtidsstilling uden bopælspligt, er tidsbegrænset til to år. Anne Hanson skal bruge hovedparten af sin tid i Haslund og Ølst, men er også tilknyttet Arresthuset i Randers og skal stå til rådighed for provsten en mindre del af arbejdstiden. Anne Hanson har boet det meste af sit liv i Grenå. Hun er uddannet Social- og sundhedshjælper og har en kort periode arbejdet som sådan. Anne Hanson har studeret Nordisk Sprog og Litteratur og opnået bachelorgraden, hvorefter hun er uddannet cand. theol. ved Århus Universitet med afsluttende eksamen i marts 2011. Anne Hanson har beskæftiget sig med teologi i kriminalforsorgen og skrevet speciale heri: "Når straf bliver til omsorg". Præstegården Den tidligere præstebolig på Thetisvej er nu sat til salg hos EDC Danebo Randers. Der skal bygges en ny præstebolig i den gamle præstegårdshave i Haslund, Amstrupgårdsvej 8. Denne nye bolig, skal at stå færdig om to år. Herefter skal stillingen som sognepræst igen opslås ledig, men til den tid med bopælspligt i Haslund. Hjemmesiden Der arbejdes til stadighed med at forbedre vores hjemmeside. Her vil altid være informationer om kirkernes gudstjenestetider samt de sidste nyheder. Vi opfordrer til, at man tilmelder sig vores "Nyhedsbrev" på hjemmesiden www.haslund-olst-kirke.dk |










Kontakt